billede 2

Hej, Mit navn er Malina Kragmann og jeg er en sporty pige på 18 år med et feminint tvist. Jeg går i 3.G på Hasseris Gymnasium, som jeg er fuldt ud tilfreds med. Udover min skole, underviser jeg i forskellig slags dans, hvilket er noget som betyder meget for mig. Dansen giver mig en frihed og jeg kobler helt af når jeg først står på gulvet og giver den gas. Udover dansen har jeg en KÆMPE passion for fashion, som jeg gerne ville dele med jer.

Jeg har i lang tid gået med tanken om at skulle starte en blog og er nu kommet frem til at det måtte være nu. Jeg vil enormt gerne inspirerer andre igennem min personlige stil og måde at kombinere forskellige trends på. Jeg føler mig top motiveret og mit engagement er kæmpe stort.

Og hvilken form for blog vil jeg så lave? Disse tanker har jeg gjort mig mange gange, uden at finde et konkret svar. Jeg vil blogge om min hverdag, mine outfits, ferier og andre finurlige “overraskelser”. Jeg vil forsøge af give jer et indblik i min verden og MIN helt personlige stil. Jeg håber, at i vil følge med og finde mig og min lille verden interessant.

Thanks for reading!